Livestream Shop Sponsorer

Ruhåret hønsehund

Ruhåret hønsehund

Den ruhårede hønsehunds temperament

Netop dens alsidighed gør ruhåren til en rigtig god allround-hund, noget, der for mange fritidsjægere er en yndet og værdsat kvalitet. Den kan både apportere fra land og vand og er stærk nok til også at klare ræv og hjortevildt, ud over at den selvfølgelig også besidder den stående hunds kvaliteter. Med andre ord er ruhåren en meget effektiv hund, der er i stand til at bevæge sig i skiftende terræn uden at blive træt.

Selv om det er en stående hund, savner den (på lige fod med andre kontinentale racer) noget fart og bredde i sit markarbejde i forhold til de stående engelske. Også søget er noget kortere, hvilket til gengæld gør den yderst velegnet til skovjagt og jagt i varierede terræner med tæt fuglebestand. Dens temperament er mere kontant hårdere end de engelskes, hvilket harmonerer rigtig godt med de krav, der stilles til den som andet end blot en fuglehund. Desuden er den nyttig og ofte brugt til schweissarbejde, hvor især dens interesse for hårvildt kan være en stor fordel. Dog kan dens jagtiver og store lyst til at drive med frisk vildt være et problem, når der spores efter nødstedt vildt.

Den ruhårede hønsehund har et fast, livligt temperament og er kendt for at være yderst opmærksom, energisk og ligevægtig. Dens store lyst til jagt og iver for at løbe over store afstande er ikke at fornægte, og derfor kræver den meget motion. Den er selvstændig, men gennem vedholdende træning formes den, så den holder god kontakt og er lydhør over for anvisninger.

Den ruhårede hønsehund er også meget legesyg og kan sagtens trives i en familie, HVIS den får opfyldt sit store behov for motion og beskæftigelse. Så er den til gengæld også meget kærlig, loyal og medgørlig, men kan virke voldsom over for små børn og kan pga. dens udprægede jagtiver finde på at jagte andre kæledyr.
Bliver hunden ikke aktiveret og stimuleret, kan problemer med aggressiv, voldsom og destruktiv adfærd opstå, ligesom den kan begynde at strejfe.

Den ruhårede hønsehunds historie


Geschichte und Herkunft des Deutsch Drahthaars


Den ruhårede hønsehund, som vi kender den nu, er en af de yngste racer. Først i 1873 begyndte planmæssig avl af ruhårede jagthunde, men at der har været hunde med ru hårlag, der har været brugt til jagt, så længe jægeren har jaget med hunde, er ganske sikkert. De første skriftlige beretninger om ruhårede hunde findes omtalt i germansk lovgivning fra det 5. århundrede; det var en stridhåret hyrdehund, der blev brugt til at vogte kvæget, beskytte hjemmet og benyttedes desuden til jagt. Denne hund havde god næse, vandpassion, apporterlyst, var lærevillig og trofast. Hunden blev krydset med korthårede jagthunde, og på den måde opstod de første ruhårede hunde, der blev kaldt Barbet eller Berbet. At dette er sket flere steder i Europa samtidig, viser beretninger af datidige skribenter. I Italien kaldtes denne hund Spinone, englænderne benævner den russisk pointer og Franskmændene Griffon eller Barbet. Dengang Fandt der ikke raceavl sted, således som vi kender det i dag, man brugte det forhåndenværende materiale uden hensyn til eksteriøret. Det var kun de jagtlige egenskaber, der betød noget for datidens jægere, så man kan jo tænke sig til resultatet, der da også beskrives som meget uensartet af forskellige af den tids forfattere. De er dog alle enige om hundenes gode brugsegenskaber, hvilket følgende citat også vidner om: »Med Berbet-hunde kan man jage al slags vildt i mark og skov såvel som på vandet, hvor de svømme ud og jage efter vildtet«. Lignende beskrivelser findes der mange af, og samtidig roses hundene for deres trofasthed og store lærevillighed; egenskaber de vel nok har fået fra hyrdehunden.

Når man skal fortælle lidt af den ruhårede hønsehunds historie, kommer man heller ikke uden om en beskrivelse af datidens jagtpuddel og dens nære slægtning vandhunden, der tidligere var almindeligt udbredte blandt jægere, og de berømmes af alle for deres store lærevillighed