Livestream Shop Sponsorer

Kromfohrländer

Kromfohrländer

Kromfohrländerens historie


Kromfohrländeren blev godkendt som race i 1955, og samtidig startedes den tyske kromfohrländerforening Rassezuchtverein der Kromfohrländer e.V. 50-året blev bl.a. fejret med et jubilæumsskrift, og nedenstående er en genfortælling af noget af dette.

Forud for foreningens start i 1955 går en tiårig historie fra en hård tid i Tyskland. En hanhund, som så ud til at være en bretonsk griffon, men som absolut uden papirer var kommet til Siegerland i 1945 som maskot for en flok amerikanske soldater, kom væk fra sin flok og kom ved et tilfælde i hænderne på Ilse Schleifenbaum. Hun var selv evakueret og havde mangel på alt, men tog sig kærligt af hunden som hun kaldte Peter.

Peter kom hurtigt til kræfter og udviklede sig til en behagelig og problemløs familie- og ledsagehund. Hos naboen befandt sig en ældre sort-hvid ruhåret foxterrier Fiffi, også hun uden stamtavle. Det bekendtskab kom der hvalpe ud af i 1946, og de voksede op meget ensartede i kropsbygning og farver, så fru Schleifenbaum besluttede sig til at gentage parringen og lagde herved grunden til en af de yngste hunderacer.

En hunderace skal jo have et navn, og den fik sit fra familiens fritidshus i området ”Krumme Furche” som på plattysk kaldes ”Krom Fohr”. Som kennelnavn valgtes ”von Wellersberg” efter familiens tidligere hus som var bombet sønder og sammen.

Efter 10 års dygtig opdrætsparring lykkedes det fru Schleifenbaum at få den tyske hundeforening VDH til at anerkende kromfohrländeren som en race, og så var vejen åben til også at få den anerkendt af FCI. Ud af i alt 7 kuld hvalpe blev de bedste 5 tæver og 4 hanhunde optaget i stambogsfortegnelsen. Det havde krævet meget arbejde at få racen godkendt, og her havde fru Schleifenbaum fået megen hjælp af Otto Borner som var VDHs første forretningsfører og så begejstret for hundene at han senere selv blev kromi-opdrætter.

Fru Schleifenbaum anvendte hovedsagelig hvid-brune hunde i opdrættet. Med tiden blev den brune farve blegere og mere gullig. Otto Borner rådede hende til at få tilført nyt blod til racen, og – igen en foxterrier uden stamtavle – Elfe blev parret med Benno von Wellersberg, født i 1956 som produkt af to af de først anerkendte kromier. Benno havde sorte pletter fra bedstemor Fiffi, mens Elfe var hvid-brun og kunne se ud til at have en kromi blandt sine aner. Elfe fødte i oktober 1960 et kuld hvalpe som fik kennelnavnet vom Lenneberg .

Den første standard for racen blev udarbejdet i 1955/56 af Ilse Schleifenbaum og Otto Borner. Den er siden blevet omarbejdet og videreudviklet flere gange. I 1968 ændres standarden til tre eksteriørs: ruhåret kort, ruhåret middel og ruhåret lang. Først i 1989 optages den glathårede varietet – som nu også findes både kort- og langhåret – i standarden.

To stærke damer præger kromfohrländerens historie, foruden Ilse Schleifenbaum grevinde Wanda von Westarp, som i 1969 gik ind i avlsarbejdet, i 1986 udgav den først bog om kromfohrländeren, og i 1988 blev valgt til formand for kromfohrländerforeningen. Hun er stadig æresformand for foreningen.

Kilde: http://www.kromi.dk

Die Geschichte der Kromfohrländer




FCI standard:

Anvendelse: Selskabs- og familiehund.

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 10 (Kromfohrländer). Uden brugsprøve.

Historie: Kromfohrländeren er en af de nyeste tyske hunderacer og er siden 1955 internationalt anerkendt. Racens første opdrætter, fru Ilse Schleifenbaum, boede ved Siegen i Nordrhein-Westfalen, nær området ”krom Fohr”, som på moderne tysk betyder ”krumme Furche”. Deraf opstod navnet ”Kromfohrländer”. Den har sit venlige væsen, temperament og sin karakter efter stam-forældrene, Ruhåret Fox Terrier og Grand Griffon Vendéen.

Helhedsindtryk: En middelstor hund. Den forekommer i to varianter, bestemt af hårlaget:

Ruhåret
Glathåret.
Proportioner: Kropslængden er noget større end skulderhøjden.

Temperament: En selskabs- og familiehund, der nemt tilpasser sig, er lærenem og temperamentsfuld, tilbageholdende over for fremmede, med kun lidt jagtdrift. Aggressivitet og skyhed er uønsket.

Hoved:

Skalle: Let rundagtig, uden fremtrædende pandeben. Pandefuren kun antydet.
Stop: Godt markeret.

Næse: Middelstor, med godt åbne næsebor. Foretrækkes sort, men brun er tilladt.

Næseparti: Forholdet mellem længden af næseparti og skalle er som 1 til 1. Skallens og næsepartiets overlinier forløber parallelt. Næseryggen er lige og moderat bred. Set både fra siden og fra oven aftager næsepartiet let i dybde og bredde ud mod næsespidsen.

Læber: Tilliggende, ikke for kraftige, med lukket mundvig. Pigmenteringen er mørk.

Kæber, bid: Kraftige kæber med regelmæssigt og komplet saksebid (42 tænder i henhold til tandformlen), således at den øverste række af fortænder uden mellemrum griber ned over den underste, og at tænderne sidder lodret i kæberne. Tangbid er tilladt.

Kinder: Med god muskulatur. Stramme og tilliggende fra underkæben op over overkæben til kindbenet.

Øjne: Middelstore og ovale, noget skråtstillede. Mørkebrune, men mellembrune er tilladt.

Ører: Kipører ansat højt på hovedets sider, idet folden ikke når op over skallens top. De er trekantede med afrundet spids og ligger ind til hovedet. Meget bevægelige og båret afhængigt af hundens humør. Lidt ”flapører” er tilladt.

Hals:

Profillinie: Skråt stigende med let nakkebue.
Længde: Middellang.

Form: Kraftig, med god muskulatur mod ryggen.

Hud: Fast tilliggende, uden løs halshud.

Krop:

Overlinie: Forløber lige, noget længere end skulderhøjden.
Manke: Antydet.

Ryg: Kraftig og middellang, med lige ryglinie.

Lænd: En smule smallere end brystkassen. Veludviklet.

Kryds: Let faldende, med god muskulatur.

Bryst: Moderat bredt og dybt. Underlinien ligger i albuehøjde. Ribbenene er let hvælvede, og forbrystet let udtalt.

Underlinie: Optrukket mod lænden.

Hale: Ikke kuperet, middellang, kraftig ved roden og båret sabelformet, idet dog let ringhale er tilladt. Behåringen svarer til kroppens hårlag. I ro bæres halen hængende med let opadbuet spids, under bevægelse bæres den seglformet over ryggen.

Lemmer:

Forpart:

Generelt: Set forfra er forbenene stillet lige og lodret.
Skuldre: Med god muskulatur. Skulderbladet moderat langt og skråtliggende.

Overarm: Danner en vinkel på ca 110º med skulderbladet, godt muskuløs.

Albuer: Ligger naturligt ind mod kroppen, hverken ind- eller udaddrejede. Vinkel ca 120º.

Underarm: Noget længere end overarmen og kraftig. Stillet lodret.

Håndrod: Veludviklet, men ikke for kraftig og tyk.

Mellemhånd: Relativt kort. Set forfra i lige forlængelse af underarmen, set fra siden let skråtstillet.

Forpoter: Let hvælvede, sluttede tæer med kraftige kløer. Trædepuderne veludviklede og med mørkt pigment. Lyse kløer er tilladt.

Bagpart:

Generelt: Set bagfra er bagbenene stillet lige og lodret.
Overlår: Med god muskulatur. Hofteleddets vinkel er ca 100º.

Underlår: Senet, vinklet ca 105º mod overlåret.

Mellemfod: Svarer til mellemhånden, lodret stillet. Uden vildtkløer.
(NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).

Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse: Flydende og effektiv, med regelmæssige skridt. Godt fremgreb og kraftigt fraskub. God springer. Ingen pasgang.

Hud: Med stramt bindevæv. Pigmenteringen svarer til aftegningernes farve.

Pels:

Hårlag:

Ruhår: Tæt og ru struktur, med skæg. Hårlængden over manke og ryg ikke over 7 cm. På kroppens sider kortere, ca 3 cm. Pelsen på ryggen, på for- og bagpart er mere hård end på kroppens sider. I ansigt og på næseparti er pelsen længere. Ørernes pels svarer til pelsen på kroppen. Underulden er kort og blød.
Glathår: Tæt og blød struktur, uden skæg. Hårlængden over manke og ryg ikke over 7 cm. På kroppens sider kortere, ca 3 cm. Pelsen ligger godt ind til kroppen. På ørerne, halsens underside og på brystet er pelsen længere. Halen har god fane. På bagsiden af forbenene og overlåret ønskes gode behæng. Ansigt og næseparti er korthårede. Underulden er kort og blød.
Farve:

På kroppen: Hvid grundfarve med lysebrune, rødbrune til meget mørkebrune aftegninger som forskellige, store pletter eller som sadel. Hvis underulden er brun, er sorte hårspidser tilladt
På hovedet: Lysebrune, rødbrune til mørkebrune aftegninger på kinderne, over øjnene og på ørerne. Mest muligt symmetrisk fordelt, med en hvid aftegning op over panden eller til nakken uden afbrydelse (symmetrisk maske med blis).
Størrelse: Skulderhøjde mellem 38 og 46 cm.


DKK race repræsentant: b.stig@stofanet.dk

Hjemmeside for Kromfohrländerejere og interesserede: www.kromi.dk